Bytterummene forhandles – igen

Det her er helt vildt. Regeringen vil lukke vores bytterum på genbrugspladserne, så vi ikke længere kan give ting videre til hinanden i lokalområdet. Hvorfor? Her lidt baggrund til den mærkelige sag.

I 2020 forhandlede klimaminister Dan Jørgensen den store affaldsaftale. Vi havde mulighed for at være faglig sparringspartner til et af partierne i aftalen. Det fremgik hurtigt, at det var Dansk Industri og en neoliberal dagsorden fra embedsværket, der styrede forhandlingerne.

Alle ydelser skulle så vidt muligt splittes ad, privatiseres og prissættes i et marked. Det ville give meget mere kørsel, færre miljøregler og ja, genbrugspladserne skulle også nedlægges. For det gik ikke, at der var en urimelig konkurrence ved, at man bare kunne få ting gratis på genbrugspladserne. Det skulle ind i et marked og prissættes – det vil sige køres rundt, frem og tilbage, og så sælges til højest mulig pris et eller andet sted.

Vi lykkedes med at få den del med genbrugspladserne taget ud af aftalen. Og ja, faktisk blev det i stedet skrevet ind, at alle kommuner SKULLE have bytterum. Det var vi meget glade for.

Men nu prøver den nuværende regering altså igen at nedlægge bytterummene. Og argumentationen er den samme enøjede og gammeldags tankegang som sidst. Spørgsmålet er, om de andre partier er med på den, eller om de vil se det som et aftalebrud? Og om regeringen virkelig vil stå ved at ødelægge vores genbrugsordninger lige før et kommunalvalg? Det får vi se den kommende tid.

No tags