Miljøpunkt Nørrebro er en fond, der arbejder for et bedre miljø på Nørrebro. Det gør vi blandt andet ved at gennemføre håndgribelige miljø- og klimaprojekter. Men også ved at udfordre borgere og beslutningstageres opfattelse af, hvad der muligt.
Vi tager udgangspunkt i vores visioner for fremtidens Nørrebro. Dernæst spørger vi, hvilke regler og udfordringer der i dag står i vejen for, at vi kan nå dertil. Den proces kalder vi ’tilbageskrivning’. Som regel finder vi ud af, at udfordringerne er til at overkomme, når vi først kommer i gang.
Vores vigtigste samarbejdspartner er Nørrebro Lokaludvalg, der har udlagt det lokale miljøarbejde til Miljøpunkt Nørrebro og støtter vores projekter økonomisk. Se vores årsplan her.
Anders Jørn Jensen, Centerleder for Miljøpunkt Nørrebro.
Udover ledelse har jeg indsatsområderne luftforurening, skybrud og klimatilpasning, samt Ladegårds Å-projektet.
Min ambition er at understøtte de mange gode miljøinitiativer på Nørrebro. Jeg er selv startet som ildsjæl og gjorde brug af Miljøpunkt Nørrebro, da jeg startede Ladegårds Å-projektet. For at de gode idéer skal slå rod og gøre en forskel på bydelsniveau, er der brug for en professionel organisation som Miljøpunkt Nørrebro.
Jeg er cand.mag. i historie med et teknisk diplom i klimatilpasning af storbyer.
Erik Jørgensen. Specialkonsulent.
Jeg har arbejdet lokalpolitisk siden midten af 70’erne på Nørrebro. Jeg har altid arbejdet ud fra beboernes/borgernes ønsker og perspektiv – det vi i dag kalder Bottom-up tilgangen.
Jeg har været med til at udvikle meget gennem tiderne sammen med mange spændende mennesker på Nørrebro: Blågårdsgade som ny handelsgade. Medborgerhuset på Blågårds Plads og Kapelvej 44. BO-90 – Et Social og Økologisk alternativ. Formand og aktiv deltager i renovering af flere gårdanlæg: Vævergade/Tjørnegade og Den Grønne Firkant. Inspirator og projektleder af Nørrebro Affaldsmodel. Medstifter af Nørrebro Delebiler, senere Københavns Delebiler og nuværende LetsGo og meget andet spændende.
Jeg er uddannet som reprofotograf – underviser og lokal miljøaktivist på Nørrebro.
Lena Boel, regnskab- og projektmedarbejder i Miljøpunkt Nørrebro.
Min hovedopgave som regnskabsmedarbejder, er at sikre, at ledelsen og medarbejdere får de rigtige økonomiske redskaber til at gennemføre projekterne.
Som projektmedarbejder er jeg først og fremmest involveret i internationale projekter i Østeuropa. Oprindelig kommer jeg fra Ukraine, taler ukrainsk, russisk og polsk og har indgående kendskab til forholdene i Rusland, Ukraine, Polen og De baltiske lande.
Vi har gennemført flere fælles miljørelaterede projekter, finansieret af Nordisk Minister Råd, med deltagelse af partnere fra Rusland, Finland og Sverige. Vi har også samarbejde med Ukraine. Vores internationale samarbejde styrker vores kompetencer og bruges som inspiration og udviklingsredskab.
Frivillig mediemedarbejder
AV kommunikationsmateriale og dokumentation hos pressetjenesten på Miljøpunkt Nørrebro. Tilpasning af informationmateriale og A.V. produktion for Nørrebro Miljø-TV. Lokale radio- og TV-udsendelser, 3D grafik, auditiv forarbejdning. Kan ses på gængs radio og Tv broadcast ligesom på internet TV (Udsendelserne hedder Nørrebro NU/RadioNiels). Og kan ses på www.kanalnordvest.dk samt på antenne-TV på DVBT
Thea-Sofie Angelides, projektmedarbejder i klima- & energiløsninger.
Jeg interesserer mig i høj grad for samspillet mellem kulturliv, grøn omstilling og byudvikling. Jeg har fokus på initiativer, der bidrager til en mere bæredygtig by og opretholder et organisk lokalmiljø på Nørrebro.
Mine opgaver består blandt andet i:
Hos Miljøpunkt Nørrebro arbejder vi ud fra et princip om, at det ikke skal være svært at bidrage til grøn omstilling. Det er vigtigt for os at fjerne barrierer for at styrke borgeres mulighed for deltagelse og inddragelse i klimaløsninger.
ag21.thea@gmail.com
+ 45 93 93 88 42
Teknik- og miljøudvalget i København har besluttet at stramme miljøkravet over for ældre dieselbiler. Udvalget har vedtaget et krav om, at ældre dieselbiler skal udstyres med partikelfilter for… læs mere her
Miljøpunkt Nørrebro har påvist stor forurening fra dieselkøretøjer på Nørrebro og Bispebjerg. Vi arbejder på at få opgraderet vores miljøzonelov, så den beskytter befolkningen bedst muligt… læs mere her
Vi arbejder på en ny bog om Ladegårdsåens historie. Åen løber under Åboulevard/Ågade og Bispeengbuen, hvilket den gjorde i århundreder, indtil åen i tre etaper fra 1896 til 1962 blev… læs mere her
Kommunen har nu introduceret sorteringsordning for bioaffald. Det støtter vi på miljøpunktet, på sammen måde som vi altid har støttet kompost, fordi vi ønsker en bæredygtig genanvendelse af… læs mere her
Opdatering, marts 2017: Vi har vundet kampen om fremtidens busser på linje 8A. Borgerrepræsentationen besluttede at der ikke skulle ske forringelser i miljøstandarden (se Politiken her) og Movia… læs mere her
(illustration: Tredje Natur) Der er vigtigt nyt om projektet. Læs vores seneste nyhedsbreve på www.ladegaardsaaen.dk. Den helt korte historie er at Ladegårds Å-projektet er i krise. Det er ikke… læs mere her
CVR: 27 13 63 46 Merkur Bank: 8401 - 0004238822