Tag: Klimatilpasning

Kan varmelamper bruges klimavenligt?

Miljøpunkt Nørrebro har undersøgt, hvor meget forskellige typer af varmelamper bidrager til luftforurening og CO2-udledning. Og der er gode nyheder for vores bydel. 

Nørrebros caféer og restauranter benytter sig næsten udelukkende af elektriske, infrarøde varmelamper, som ikke udleder luftforurening og kun meget lidt CO2 via elværket. Vi fandt kun enkelte caféer i området, der bruger gasdrevne varmere. Dette står i kontrast til andre bydele i København, hvor man langt oftere finder gasdrevne varmere, der både forurener og fylder mere.  

Infrarøde lamper opvarmer langt mere effektivt

Hvis man ønsker at benytte sig af varmelamper, er de eldrevne infrarøde lamper det klimabevidste valg. Hos mærkningsordningen Green Key oplyses der om brugen af forskellige typer af varmelamper, og det konstateres: 

Vælg infrarøde stråler frem for gasvarmer, da deres CO2 udslip er 89% lavere og driftsomkostninger 95% mindre” (Green Key). 

Den store besparelse skyldes, at infrarøde stråler varmer meget effektivt, fordi de ikke bruger energi til opvarmning af luften. Infrarøde stråler afgiver først energi, når de rammer overflader, fx mennesker, borde og stole. Det betyder også, at de er relativt upåvirkede, når det blæser modsat gasdrevne varmere eller traditionelle ‘griselamper’ (også kaldet reflektorvarmere) på el.

Der er også andre fordele ved de infrarøde varmelamper i forhold til gasbrændere:

  • gasbrændere forurener luften – infrarøde udleder ingen luftforurening.
  • gasdrevne varmere fylder mere og er brandfarlige – de må derfor fx ikke håndteres af børn
  • gasdrevne varmere kan ikke, i modsætning til de infrarøde varmelamper, målrette deres varme, og derved sker der spild af varmen.
  • De infrarøde varmelamper kan tilpasses med bevægelsessensorer eller timere, så energiforbruget holdes lavt.

Kaffesalonen ved Peblinge Dossering har som eksempel valgt at have kontakter siddende langs væggene af deres udeareal, så besøgende gæster selv kan tænde en infrarød varmelampe, der efter et stykke tid slukker automatisk. 

Ingen varmelampe hos Harbo Bar

På Nørrebro har mange caféer også valgt slet ikke at have varmelamper. Det er tilfældet for Harbo Bar i Blågårdsgade. Gitte Harbo Pedersen, ejer af Harbo Bar, fortæller hvorfor:

“Det holder ikke med verdens klimakrise – og alle svar på, at vi kan købe CO2-neutralt energi, preller også af; den energi kan og skal bruges andre steder. Vi skal skrue ned, og det er et meget nemt sted. 2024, snart ´25, vi skal død og pine tage ansvar. Vi holder af at samle og mødes, men det bliver under tæpper.

I Frankrig er det forbudt med varmelamper, og i Norge lavede de, da vi åbnede Harbo Bar for 15 mindblowing år siden, undersøgelser om, hvor meget Oslos varmelampers forbrug kunne dække. Det var alt elforbrug i en mellemstor landsby. Det gjorde indtryk. […] Jeg spørger også ofte om folk ikke vil blive i stedet for ToGo. […] det er godt med en pause, og kaffen smager bedre varm”. 

Hun fortæller også, hvad hendes opfordring til Nørrebro-beboere og besøgende er:

“Vælg ansvarligt. Vi kan godt big time hygge os uden [varmelamper]”.

Ny bog om Ladegårdsåen

Vi arbejder på en ny bog om Ladegårdsåens historie. Åen løber under Åboulevard/Ågade og Bispeengbuen, hvilket den gjorde i århundreder, indtil åen i tre etaper fra 1896 til 1962 blev rørlagt.

Bogen om Ladegårdsåen beskriver bl.a. åvandets vigtige funktion som Københavns vandforsyning gennem flere århundreder. Desuden vil læseren kunne få et tilbageblik på, hvad der var engang (rekreation, badested, fiskeri, men også et ulykkessted med drukneulykker), og hvad vi fik i stedet (hovedfærdselsåre, bilisme og Bispeengbuen). Det er den historie, bogen Ladegårdsåen. Stenbroens Bellevue (arbejdstitel) kommer til at handle om.

I bogen bringes også citater fra en række kendte og ukendte personer om deres minder fra åen. Den sidste del af bogen vil beskrive de aktuelle klimaudfordringer, skybrudssikring i København og desuden de aktuelle diskussioner om, hvorvidt Ladegårdsåen skal graves op igen. Der er ikke tidligere udgivet et samlet værk om åens historie.

Bogen om Ladegårdsåen bliver på 144 sider og udkommer i slutningen af 2019. Bogen kan snart forudbestilles hos Miljøpunkt Nørrebro. Vi regner også med, at bogen kommer til salg via boghandlere. Se seneste nyt om bogprojektet her.

Status på Ladegårds Å

Bispeengbuen_bevaret

(illustration: Tredje Natur)

Der er vigtigt nyt om projektet. Læs vores seneste nyhedsbreve på www.ladegaardsaaen.dk.

Den helt korte historie er at Ladegårds Å-projektet er i krise. Det er ikke første gang og de andre gange har vi kæmpet os igennem og fundet nye veje. Det er også det vi gør nu. Hvis du ønsker at være aktiv i vores politiske aktions komité (Å-PAK), så skriv til ag21.andersj@gmail.com.

Åbent Hus i pop up-farmen

Opdateret: På grund af den store interesse og engagement har vi besluttet at holde åbent hus hver torsdag fra kl. 15-18. Kom ned og få en rundvisning, køb en dusk eller tal med os om hvad du gerne vil have at Nørrebros bylandbrug skal blive til? Det kan også være I har lyst til at købe jeres egen farm til jeres gårdhave, i jeres institution eller noget helt andet. Det kan vi også hjælpe jer i gang med.

Se invitation til første åbne hus her: 2016_Indvielse_A3

Invitation: Nyt bylandbrug

Du inviteres hermed til åbning af et helt nyt bylandbrug ved Hans Tausens Park. Åbningen foregår på dagen hvor klimatopmødet kulminerer: 9 december kl. 16:00 – 17:30.
Program:
  1. Mugge fra Nørrebro Lokaludvalg åbner festen.
  2. Partnerne i projektet siger noget i 2 minutter hver.
  3. Der serveres suppe lavet på overskudsmad, øl og juice til alle interesserede (vi regner med 200 mennesker).
  4. Underholdning: Den socialøkonomiske juicebar giver et nummer

Projektet er et konkret eksempel på, hvordan den nødvendige grønne omstilling af vores byer kan skabe værdi for lokalsamfundet. Det vil øge den lokale økonomiske aktivitet, skabe grønne jobs og styrke sammenhængskraften i lokalsamfundet. Projektet er det første af sin art i verden. Det vil producere 6000 kilo bladgrønt årligt på kun 7*7 meter ved brug af regnvand, sollys og lokal kompostmasse.

Der er stor international interesse for projektet og det er i Information i 1. december 2015.
Projektet er et partnerskab mellem Human Habitat (design og teknik), Områdefornyelsen Indre Nørrebro, Sharing Copenhagen og Miljøpunkt Nørrebro (facilitator og projektleder). Nørrebro Lokaludvalg støtter projektet økonomisk.

Besøg på modtageanlæg for affald

Kære Alle.

Hvad sker der med jeres sorterede affald, når kommunen har samlet det ind?
For at blive klogere på dette arrangerer Miljøpunkt Nørrebro et besøg hos Marius Pedersens modtageanlæg ved Nordhavn.

På Baltikavej findes et af de københavnske anlæg der modtager flest forskellige genbrugsmaterialer.
Anlægget står for bl.a pap, hård plast, glas og småt elektronik foruden træ. Her modtages have/parkaffald og anlægget er således også indrettet til organisk affald.

Der vil være mulighed for at stille spørgmål om udfordringerne for københavnernes kildesortering.

Hvad: Besøg på modtageanlæg for affald.
Hvornår: 18/6 kl. 14:00. Vi slutter senest 16:00
Hvor: Baltikavej 25, Nordhavn.
Omviser: Geert Henriksen (medarbejder hos Marius Pedersen)

Har du brug for hjælp til transporten stiller Miljøpunktet en bus til rådighed, som vil køre fra Blegdamsvej 4B kl 13.30 (ved Skt Hans Torv).

Tilmeld dig arrangementet hos Uffe Meulengracht.
Enten på +45 26141307
eller ag21.uffem@gmail.com

Tilmeld dig bustransport også hos Uffe Meulengracht.

Arrangementet er støttet af Nørrebro Lokaludvalg.

Samarbejde med Worcester Polytechnic Institute

Maj 2015. I de sidste to måneder har fire amerikanske studerende fra Worcester Polytechnic Institute været på besøg hos os i forbindelse med vores samarbejde om et pilot-projekt til Ågadeparken på Nørrebro. Projektet er en del af vores større vision for “Ladegårdsåen“, en skybrudshåndtering, hvor tunnellen konstrueres efter SMART-konceptet (Stormwater Management and Road Tunnel).

Et vellykket design, som er baseret på offentlig feedback og ekspertudtalelser, indsamlet gennem undersøgelser, interviews og en fokusgruppe, skal fremvise de potentielle fordele på en større skala til Ladegårds Å-projektet.

Følg vores videre arbejde med projektet under “Vores projekter” / “Ågadeparken”.

Valgmøde: Åbn Åen

Maj 2015. Åbn Åen. Nedriv Bispeengbuen. Det er budskabet til vores folketingskandidater.
Mødet afholdes den 7. maj kl 19:30 i beboerhuset i Lundtoftegade 41B, lige op ad Bispeengbuen her.

Det hele finder sted i skyggen af Bispeengbuen, som er en statslig motorvejsbro i 4. sals højde lige på det sted, hvor Ladegårdsåen skal åbnes!

Bekræftede deltagere:
Ida Auken (R), tidl. miljøminister
Jan E. Jørgensen (V), Rådmand på Frederiksberg for By og Miljø, folketingsmedlem

Der vil være mulighed for at købe drikkevarer og gå ud under Bispeengbuen i pausen.

Der er maks 285 pladser, så kom i god tid.

Venlig hilsen
Miljøpunkt Nørrebro
Danmarks Naturfredningsforening København
Liv Under Buen

Støttet økonomisk af: Nørrebro Lokaludvalg

Ny kompostvandring

April 2015. Miljøpunktet indbyder til en ny kompostvandring med inspiration til interesserede nørrebroere og andre københavnere.
Der er også god grund til at gøre noget ud af komposten for tiden. Efter hvad vi hører på vandrørerne kunne Københavns kommune meget vel ende med at vælge ReneScience fremfor kildesortering, når København i løbet af et par år skal have organisk sortering af affald.
Renescience er en teknologi hvor dagrenovationen efter den er hentet ind hos borgerne lægges i et enzymbad der skiller det organiske materiale fra til bioforgasning. Efter hvad vi ved, vil denne udskilning stadigvæk efterlade et forurenet restprodukt af næringstoffer som ikke burde vende tilbage til haver og marker.
Det står ikke klart, at der er en løsning på dette hvorfor vi på Miljøpunktet må anbefale kildesortering af sortering af organisk affald. Og meget gerne selvfølgelig som kompost til byhaver og altaner.
Læs mere på vores blog ´Affald Nørrebro´.

Se hvordan affald bliver genbrugt

Feb 2015. Hvis man ikke overskuer hvad det gavner at affaldssortere i hjemmet, findes der faktisk godt oplysende fjernsyn på dansk som kan hjælpe en på vej. TV2 Øst lavede for et par år siden en udsendelsesrække der portrætterede sjællandske genbrugspladser. Det er nu ikke genbrugspladserne jeg vil fremhæve. Her er tale om rigtig lokal-tv.

Men i hver udsendelse er der indlagt et virksomhedsbesøg i genbrugsindustrien. Man ser derfor processen der udvinder nye råmaterialer til industrien af bortkastet papir, glas, elektronik etc.

Jeg vil lige understrege, at det TV2 Øst har produceret handler om lokale forhold. Men kan derfor ikke se det som en nøjagtig gengivelse af den måde alt affald fra København bliver genbrugt. F.eks skal københavnerne stadigvæk lægge flamingo plast i dagrenovationen til forbrænding uanset hvad man måtte have fundet på andre steder. Men jeg ser udsendelserne som en god måde at få et generelt overblik over den proces dit affald kommer igennem, efter du har båret det ud af huset.

Se her.